Vi mennesker bruger én tredjedel af vores liv på at sove. Vores dyne, pude og sengetøj er altså det materiale vores krop har mest kontakt med gennem vores liv. Når du skal investere i en ny dyne eller pude, er det derfor altid en god idé, at sikre dig den bedste kvalitet. Det kan du gøre dig ved at kigge efter de nedenstående mærkninger:
NoMite-mærkningen sikrer at dynen ikke indeholder husstøvmider, da våret er så tæt vævet at miden ikke kan trænge igennem. De fleste danske dundyner og -hovedpuder overholder NoMite-mærkningen.
Downafresh–mærkningen er en garanti for at dunene er vaskede i henhold til strenge europæiske standarder. Med mærkningen kan du være sikker på at bakterier, vira og andre organiske rester ikke findes i dynen. Mærket er desuden en garanti for at dunene ikke er plukket fra levende fugle.
Oekotex/Økotex 100-mærket sikrer at produktet ikke indeholder sundhedsskadelige kemiske stoffer. Mærkningen betyder IKKE at produktet er miljømærket eller økologisk.
Fin blog. Fint med at informere om at Økotex 100 certificering ikke er Økologiske produkter, som mange forbrugere og desværre ansatte i detail butikker tror. Hvis du vil have ØKO produkter, er det mere sikkert at gå efter GOTS certificeringer