Ringsted Dun – 60 års erfaring
Ord som tryghed, troværdighed og kvalitet er nøgleord for Ringsted Dun, som er vokset til et respekteret brand, kendt for at fremstille dundyner og puder af højeste kvalitet. De nærer den dybeste respekt for deres håndværk og traditioner, koncentrerer sig om det de er bedst til, men udvikler og forfiner under hensyntagen til både dyr og mennesker.
Ringsted Dun tænker – på dig og omverdenen
Det letteste ville være at få produceret en masse dyner til den billigste pris, uden at skele til hvilke aftryk vi måtte efterlade. Vælger man den fremgangsmåde, skal man være god til at lyve og ignorere egne moralske indvendinger.
Hos Ringsted Dun går de den modsatte vej og holder sig inden for de skrappeste kvalitetsnormer, frivilligt, i overbevisning om at det er det eneste rigtige, og fordi de
derved ærligt kan fortælle om deres produkter. “Det er immervæk sjovest at sælge noget man brænder for og kan stå inde for” Ringsted Dun holder deres leverandører i kort snor, tester kvaliteten på eget laboratorium, og bliver selv holdt i ørerne af bl.a. Teknologisk Institut og de mange tusinde danske forbrugere.
Men er folk ikke ligeglade?
Nej, alt tyder på at etiske hensyn værdsættes. Vi går ikke på kompromis, og det gør vores kunder heldigvis heller ikke. Som forbruger bombarderes man af tilbud, og man har sjældent tid til at undersøge markedet til bunds før et køb. Man skal altså kunne stole på producenten og på at indholdet svarer til forventningerne.
Det gælder selvfølgelig også ved køb af dyner og puder, så gør dig selv den tjeneste at kigge efter mærkningerne. Ren samvittighed giver bare bedre søvn. Produktion under ansvar – i respekt for verden og livet. Kodeordene er: dyrevelfærd, menneskehensyn, miljø og sundhed.
Fordi dyrplageri er en plage
Ringsted Dun har respekt for dyr og kan under ingen omstændigheder acceptere plukning af levende fugle! Netop derfor skal deres leverandører af dun aflevere skriftlig garanti for at fyldet ikke kommer fra levende dyr.
Dun og fjer til Ringsted dyner kommer udelukkende fra EU og er derfor underlagt den strengeste dyreværnslovgivning i verden. For at kunne verificere at Ringsted Dun overholder de europæiske dyrevelfærdsnormer, har de indført et komplet Traceability System (sporingssystem). Dette system pålægger os at dokumentere hvor fyldet er købt, hvor råvarerne stammer fra, hvordan de er ankommet til virksomheden, og hvorledes de er blevet anvendt. Fyldet er et biprodukt af fødevareindustrien og købes direkte fra slagterierne, og det er via omfattende overvågning nu muligt at følge sendingerne fra start til slut. Ved kun at købe europæisk, får vi desuden veterinærcertifikater der dokumenterer at dyrene er korrekt behandlet under opvækst og slagtning.
Du kan se Ringsted Dun´s komplette udvalg af dundyner her. Eller tjek priserne på din nye dundyne hos Soveland.dk