Tid til at finde varmere vinter dyner frem

Efteråret er nu for alvor begyndt og temperaturen falder både udenfor, men også i soveværelset. Det er derfor tid til at pakke sommerdynen væk og finde din vinterdyne frem.  Vi anbefaler altid, at man har 2 dyner; en sommer dyne til de varmeste måneder og en helårs dyne/vinter dyne til de koldeste måneder. Det er forskelligt, hvornår man skifter mellem de 2 dyner, da dette afhænger helt af hvor varmt man har det om natten samt temperaturen i soveværelset.

Overvejer du at købe ny helårs-/vinterdyne, så har vi her samlet lidt gode råd og et par eksempler på nogle gode dyne tilbud. En helårsdyne er ikke bare en helårsdyne og for mange er det lidt af en jungle, at finde rundt i – er du en af dem, der skal ud og købe dyner, eller er du bare nysgerrig på hvad forskellen på de mange dyner er, så læs med her.

Type af helårs dyne

Der findes 3 varmekategorier indenfor helårs dyner – Sval helårsdyne, lun helårsdyne og varm helårsdyne. Det er til dels mængden af fyld i dyner og dermed fyldvægten der afgør, hvor varm din dyne er. En sval helårs dyne med dunfyld  i størrelsen 140×200 cm har en fyldvægt på omkring 400-500 gram, mens en lun helårs dyne med dunfyld i størrelsen 140×200 cm ligger omkring de 600 gram og en varm helårsdyne med dunfyld i størrelsen 140×200 cm har en fyldvægt på mere end 700 gram. Den mest solgte type af helårs dyner er den lune, som passer til langt de fleste. Er du meget kuldskær og fryser om natten skal du måske overveje en varm dyne. Varmekategorien hænger selvfølgelig også sammen med, om det er en enkelt dyne eller en dobbelt dyne – sover man 2 under samme dyne genererer man ofte mere varme.

Fyld i helårs dyner

sover i dyne
God søvn i ny dyne

Helårs dyner fåes med flere forskellige slags fyld og her er det i høj grad en smagssag og et spørgsmål om hvor meget man vil betale, der afgør hvad man er til. Helårsdyner fåes med fiberfyld, fyld af Andedun, Moskusdun, Gåsedun og Edderdun. Har du en dyne med dunfyld skal du være opmærksom på bæreevnen. Jo højere bæreevne, jo finere dun og des bedre isoleringsevne. En høj bæreevne betyder af fyldet er let og luftig og det er netop luften i dyner, der isolerer godt. Det er derfor bedre, at købe en andedunsdyne med en bæreevne på 10 end en gåsedunsdyne med en bæreevne på 8. Vi vil anbefale dig, altid at købe dansk producerede dyner, da du her er sikker på, at du også får det de lover.

Betræk/vår

Ofte kan 2 dyner se næsten helt identiske ud, bortset fra prisen. En af årsagerne kan være det betræk/vår, der er på dyner. Det kan være alt lige fra bomuld/polyester, bomuldscambric, bomuldsbatist til bomuldssatin. Køber du en god helårsdyne, har du dyne de næste mange år og derfor er det selvfølgelig også vigtigt, at der er et godt slidstærk betræk på. Jo finere bomuldstråde, der er brugt, jo flere tråde kan der væves med og jo stærkere bliver betrækket. Ofte er der angivet hvor mange tråde pr cm, der er brugt, f.eks. bomuldscambric 40/40, hvor der er brugt 40 tråde den ene vej og 40 tråde den anden vej pr/cm eller det fine bomuldssatin 80/80, hvor der er brugt dobbelt så mange tråde.

Gode tilbud på helårs dyner

Ringsted Dun er netop kommet med en ny lun helårsdyne med Moskusdun og et fint bomuldssatin betræk. Dynen har en bæreevne 11 og en fyldvægt på 625 gram og hedder Satin moskusdynen. Den nye dyne kan sammen med andre rigtig gode dyner købes her:

Enkeltdyne 140×200: www.tekstilladen.dk/140×200

 

 

6 tanker om “Tid til at finde varmere vinter dyner frem”

  1. Hej Torben.
    Håber du kan hjælpe mig?
    Skal til at købe ny dyne, har haft en fra Ringsted Dun i lidt over 15 år, vil gerne en fra dem igen.
    Jeg kigget på følgende modeller og ved ikke hvilken jeg skal vælge:
    Hyrdinden, Snedronningen og Pigen med svovlstikkerne.
    Hvilken bedst? Kan godt lige at Hyrdinen er en “Body shape” model, men gør det en forskel?
    Sover også med åben vindue året rundt, skal jeg så vælge en “varm” dyne?

    Mvh
    Jessica

    1. Hej Jessica

      Jeg kan godt forstå, at du igen gerne vil have en dyne fra Ringsted Dun, de er altså bare rigtig gode. Det er 3 fantastiske dyner, du kigger på – absolut i den eksklusive del af deres sortiment. Alle 3 dyner er med gåsedun, dog har hyrdinden 9% edderdun fra islandske edderfugle. Du skriver, at du sover med vinduet åben året rundt – er det pga. at det ellers bliver for varmt? En varm helårsdyne vil jeg kun anbefale til folk, der er meget kuldskære eller fryser om natten (måske pga. åben vindue). Så hvis du ikke fryser om natten vil jeg anbefale en lun helårsdyne, især også fordi det er gåsedunsdyner du kigger på. De har jo en høj bæreevne og dermed også en rigtig god isoleringsevne.

      Forskellen på Den lille pige med svovlstikkerne og Snedronningen er vægten af fyldet og så betrækket. Der er mere fyld (altså flere dun) i den lille pige med svovlstikkerne – altså en lidt varmere dyne end Snedronningen. Snedronningen har betræk af egyptisk finbatist, mens Den lille pige med svovlstikkerne har et fint bomuldssatin betræk.

      Hyrdinden har en mindre fyldvægt, men har til gengæld 9% Edderdun og et betræk af finbatist. Derudover er den kanalsyet i “Body shape”, der gør at dynen falder ekstra fint omkring kroppen.

      Så jeg vil sige, at valget afhænger af hvor kold eller varm du er om natten. Jeg vil anbefale dig at kigge nærmere på webshoppen wwww.soveland.dk, hvor de har alle 3 dyner til konkurrencedygtige priser.

      God fornøjelse med dit dynekøb.

      Mvh Jette

  2. Tusind tak for svaret Jette.
    Har sovet med åbent vindue næsten hele mit liv. Men må prøve at sove med lukket vindue, for se hvor varmt jeg for det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.